Den nære sundhed er vigtig

Kommunen spiller en stor og aktiv rolle, når det gælder om at hjælpe syge borgere.
Vi er meget ambitiøse, både når det handler om kommunens egne sundheds- og
genoptræningstilbud og det nye Sundhedshus, der skal være second-to-none.
I disse år oplever vi desværre flere og flere unge, som er psykisk sårbare og mistrives.
Det skal vi sætte yderligere ind over for, så alle unge kan tage en uddannelse, få et job
og leve et godt liv.

Vi vil:

  • oprette så mange sundhedstilbud som muligt i det nye sundhedshus
    og tilbyde genoptræning i topklasse
  • arbejde for, at regionen vil tilbyde flere og bedre tilbud for børnefamilierne
    i det nye sundhedshus
  • arbejde for at få udvidet akutklinikkens åbningstid
  • udarbejde en samlet plan for bedre mental trivsel, bl.a. via vores mange
    kulturelle tilbud
  • styrke forebyggelsen af sygdomme blandt ældre.