Budgettale ved førstebehandlingen af budgettet for 2022

Min tale ved førstebehandlingen af budgettet 2022

Nu tager vi fat på førstebehandlingen af budgettet for det kommende år.

Det at lægge og beslutte kommunens budget er en fast bestanddel af vores årshjul. Og de seneste mange år har det været udfordrende og spændende – og det bliver det også i år, som samtidig markerer, at næste års budget er det sidste budget, som dette Byråd har ansvaret for.

Tager vi et kig tilbage på vores Byrådsperiode, så tror jeg vi alle kan blive enige om, at der er sket meget i de seneste fire år. Det seneste halvandet år, har naturligvis i høj grad været præget af COVID-19, men heldigvis er der sket mange andre ting i denne valgperiode.

Ja, faktisk er det ret imponerende, hvad vi i Byrådet har fået sat i værk, og hvor mange af de visioner og mål vi har lagt for Helsingør Kommune, som vi er lykkedes med – selvom COVID-19 naturligvis har givet og stadig giver benspænd. Siden 2012 har vi med Vision 2020 haft som mål, at vi skal være Nordsjællands mest attraktive kommune. Det mål forsætter vi med i Vision 2030. Og ser vi, hvor vi står i dag, så nåede vi vores mål med Vision 2020 – og er kommet godt på vej med vores nye vision.

I dag kan vi glæde os over, at kommunens udvikling er vendt, og nu flytter borgere hertil, og vores daginstitutioner og skoler får flere børn, end det vi kunne forvente med de tidligere dystre prognoser. Og flere steder i kommunen er investorer i gang med at bygge nye boliger, som i løbet af de kommende år vil betyde, at endnu flere vil vælge at bosætte sig i vores dejlige kommune. Vi kan også glæde os over, at beskæftigelsen gennem hele valgperioden stiger og stiger – og at vi har klaret os bedre gennem hele COVID-19 tiden end de fleste hovedstadskommuner.

Nu står vi endda langt bedre end før COVID-19 ramte Danmark. Faktisk går det så godt, at vi skal helt tilbage til 2009, for at finde beskæftigelsestal, der matcher. Der er stadig et arbejde at gøre for at få dem, som sidder fast i kontanthjælpssystemet i beskæftigelse. Og det skal lykkedes, da det lokale erhvervsliv mangler arbejdskraft.

Konklusionen er, at den investering vi har foretaget i vores jobcenter og ungeindsats giver afkast – og her glæder det mig især, at det i den grad er lykkedes at finde vejen til, hvordan vi kan hjælpe sårbare unge fra passiv forsørgelse til et aktivt liv med uddannelse og arbejde.

Vi kan også glæde os over den vækst, der er inden for turismen – ja, COVID-19 og de restriktioner der fulgte satte midlertidigt en stopper for succesen, men vi er på vej tilbage og flere steder i et tempo, der imponerer.  Jeg er sikker på, at vi kommer hurtigt på sporet igen, når alle restriktionerne er ophævet – og så vil vi igen opleve en positiv erhvervsudvikling inden for turismen og de erhverv, der følger.

Vi kan også glæde os over, at vi er godt i gang med at gøre Helsingør Kommune til en mere bæredygtig kommune. Siden 2008 er CO2-forbruget reduceret med mere end 50 procent – og arbejdet hen mod at være CO2 neutrale i 2045 er godt i gang. Der bliver i den grad lagt mærke til vores indsats, når det gælder klima og bæredygtighed – og det har sat Helsingør Kommune på landkortet.

Jeg synes også, at der er grund til at glæde os over det kommende sundhedshus, der er ved at blive bygget ved Prøvestenen. Jeg er ikke i tvivl – der er tale om et sundhedshus, der kommer til at sætte standarden for de kommende sundhedshuse i landet.

Og endelig skal vi glæde os over, at vores arbejde med at gøre Helsingør Kommune til en uddannelseskommune fortsætter med at bære frugt. Senest er de maritime uddannelser kommet tilbage til Helsingør, og lige nu knokler vi for, at de unge om få år kan uddanne sig til ingeniør inden for det maritime, ligesom andre uddannelser har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i vores hjørne af Sjælland.

Så der er meget at glæde sig over, og meget at bygge fremtiden på for det nye Byråd, der tager over efter nytår.

Men der venter også et stort arbejde på et par af de store velfærdsområder.

Jeg tænker for det første på sundhedsområdet, hvor landets kommuner fortsat mangler en reform af det nære sundhedsvæsen. Og så tænker jeg på det specialiserede socialområde, hvor vi står over for en svær og stor opgave.

Husk – der er tale om en opgave, som regeringen har bedt om os at tage fat på, hvilket fremgår klart og tydeligt i den økonomiaftale, som er indgået mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen. Udfordringerne på de store velfærdsområder og de stigende udgifter det medfører betyder, at vi i lighed med de fleste andre kommuner i Danmark er udfordret på økonomien. En udfordring, som kun er blevet forværret med COVID-19 og den regning på 23 millioner om året, som den socialdemokratiske regering gav os med udligningsreformen.

Regningen på de 23 millioner har vi desværre måtte håndtere med en skattestigning. For der var ikke andre muligheder med den meget voldsomme udgiftsvækst og det stigende behov, der er på det specialiserede socialområde. Gennem de seneste år har vi tilført området mange millioner. Senest til budgettet for 2020, hvor vi tilførte ekstra 35 millioner kroner. Og nu har det samlede specialiserede socialområde – det vil sige for både voksne og børn – brug for ekstra 50 millioner næste år, hvis vi skal fortsætte med det serviceniveau, vi har nu.

Årsagen til de voldsomme stigninger er blandt andet, at prisen stiger på de tilbud vi bruger, ligesom flere og flere har behov for en særlig indsats. At flere og flere har brug for hjælp skyldes blandt, at der er familier, der flytter til Helsingør Kommune, da vi har gode tilbud til børn med handicap. Det kan vi jo grundlæggende kun være tilfredse med, men det betyder samtidig, at der bliver behov for flere penge i budgettet til området, uden at vi af den grund bliver kompenseret fra staten.

Ud over de ekstra 50 millioner kroner, som det specialiserede socialområde har meldt ind, så har Center for Sundhed og Omsorg fundet frem til et ekstra behov på 12 millioner kroner til at håndtere de flere opgaver vi får, når regionens hospitaler sender patienterne hurtigere og hurtigere hjem. I dag udfører vi opgaver, der før fandt sted på hospitalerne ligesom regionens 1813 bruger vores medarbejdere til akutopgaver uden der er aftalt finansiering – og det giver en ekstra regning, som borgerne i Helsingør Kommune skal betale.

I min budgettale sidste år efterlyste jeg sundhedsreform – og den efterlysning gentager jeg konstant – ligesom Kommunernes Landsforening – men der er stadig intet sket. Og mens vi venter, så glider flere opgaver ud til kommunerne uden der følger finansiering med, og derfor må hive dem op af kommunens kasse. Det er godt nok træls, når vores serviceramme i forvejen er under pres på grund af det specialiserede socialområde. Samlet set står vi på de to nævnte områder med et ekstrabehov på lidt over 60 millioner kroner til næste år.

For at give et billede af, hvor stort beløb vi egentlig taler om, så er det større end det beløb vi hvert år bruger på idræt- og foreningslivet – dvs. vi ikke engang vil kunne dække stigningen ved at nedlægge idrætsområdet – hvilket jeg så for øvrigt heller ikke går ud fra, at der er nogen her, der ønsker sig.

Vi står med en stor opgave – det er klart og tydeligt for enhver. I de seneste uger har enkelte byrådsmedlemmer fremført, at vi jo bare kunne hæve skatterne, og så ville alle problemerne være løst. Men det spor ender blindt. Folketinget har indgået en boligskatteaftale, der betyder, at frem til 2028 er det ulovligt for kommunerne at hæve grundskyldspromillen og dækningsafgiften. Det er nu heller ikke noget, som jeg kunne finde på at foreslå – men det ved jeg, at andre her i salen virkelig godt kunne tænke sig.

Så der er indkomstskatten tilbage, og det spor er heller ikke farbart. For kommunerne må ikke bare hæve indkomstskatten som de har lyst til. Regeringen og KL har nemlig aftalt at holde skatten i ro, og derfor får kommunerne en sanktion, hvis de hæver deres skat uden at få lov.

Hvis vi eksempelvis sætter indkomstskatten op, hvad der svarer til 10 millioner om året, så vil det skrå skatteloft og en sanktion betyde, at kommunen og dermed skatteborgerne kun kan beholde lidt over 2 millioner næste år. Det betyder altså, at hvis byrådet indkræver 10 millioner kroner af borgerne, så vil der kun være lidt over er 2 millioner til at løse udfordringen på de godt 60 millioner.

Så der er altså ikke nogen vej uden om, at vi skal prioritere vores midler meget nøje. Og der er ikke meget hjælp at finde i den aftale regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening. Det fremgår nemlig klart og tydeligt af økonomaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, at den stigning kommunerne oplever inden for det specialiserede socialområde, skal vi arbejde med at bringe ned inden for den økonomiske ramme, samtidig med, at vi skal opretholde et højt fagligt niveau. Derudover bliver det fremhævet, at vi også skal passe på normalområdet.

Med andre ord, så er kommunerne sat på en yderst svær opgave, nemlig at vi hovedsageligt skal klare de økonomiske udfordringer på det specialiserede socialområde inden for området. Kort sagt – vi skal prioritere, og det kommer til også at betyde besparelser.

Denne svære opgave bliver på ingen måde blevet lettere af, at socialministeren bliver ved med at give omverdenen det indtryk, at regeringen har tilført det specialiserede socialområde masser af penge – og penge nok. Noget absurd, da Kommunernes Landsforening gik til forhandlingerne med et krav om godt 5,5 milliarder over tre år, hvis niveauet på det specialiserede socialområde skulle bevares.

Kommunerne fik hvad der svare til 2-300 millioner frie midler med økonomiaftalen. Så der er ret langt til de 5,5 milliarder, som Kommunernes Landsforening meldte som behov.

Jeg må indrømme, at efter socialministerens udmeldinger og den manglende opbakning fra såvel regering som Folketinget, så burde Kommunernes Landsforening have sagt fra over for regeringen – og have nægtet at indgå en aftale med regeringen, så længe der ikke var en klar linje og opbakning til kommunerne i forhold til det specialiserede socialområde. Kommunerne er i den grad blevet efterladt på perronen – og derfor skulle Kommunernes Landsforening have sagt NEJ til at indgå en aftale!

For det, der kommer til at ske næste år i landets kommuner er besparelser på det specialiserede socialområde. Der vil komme klager, og 1millionstemmer vil sammen med Folketinget og socialministeren skælde ud på kommunerne. Og dem, det går ud over, det er de borgere, der har behov for hjælp inden for det specialiserede socialområde.

Når vi skal i gang med den opgave, som vi er sat til, så vil jeg anbefale, at vi inddrager brugerorganisationer og borgerne – og at vi prøver at finde en vej sammen. Og vi skal selvfølgelig også bruge socialministerens kommende evaluering og anbefalinger på området. Fokus skal være at bevare høj socialfaglighed – men for færre midler. Men derudover skal vi i budgettet arbejde med at finde midler inden for andre områder i kommunen, så vi kan dække udgifter til de nye opgaver på sundhedsområdet. Vi står over for en svær opgave, det er åbenlyst.

Men selvom vi har en meget svær opgave foran os, så skal vi holde fast i den positive udvikling, som vi har været inde i, i de seneste år. Jeg er overbevist om, at det trods alt er muligt at lande et budget i balance, der peger fremad og holder fast i den gode kurs vi er inde på.

Til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke vores medarbejdere for det omfattende budgetmateriale vi knokler med i denne tid. Og jeg vil også takke hele Byrådet for et godt samarbejde de seneste knap fire år. Selvom vi ikke har været enige om det hele, så har både debatter og beslutninger været præget af et ønske om at gøre det bedste for Helsingør Kommune. Og som regel har vi truffet de store beslutninger med brede flertal.

Jeg ser frem til endnu en runde med gode drøftelser og budgetforhandlinger om budget 2022-2025.