Et børneliv med nærvær og kvalitet frem for bureaukrati

Ambitionen er, at kommunens folkeskoler skal være blandt landets bedste. Både for indlæring, dannelse og trivsel. Vi mener, at gode vuggestuer, børnehaver og folkeskoler giver børn og unge de bedste forudsætninger for at klare sig i et moderne og ofte hektisk voksenliv. For os er det også vigtigt, at daginstitutioner og skoler ligger dér, hvor børnefamilierne bor. Og selvfølgelig skal man frit kunne vælge mellem private og kommunale tilbud. Det handler om børnene, ikke systemet.

Vi vil:

  • bevare de lokale og nære skoler og daginstitutioner
  • give forældre reel medindflydelse på deres børns dagligdag
  • fastholde gode normeringer i vores daginstitutioner med maksimalt tre vuggestuebørn og seks børnehavebørn per medarbejder
  • som ”frikommune” sikre, at tiden i vuggestuer og børnehaver bliver brugt på børnene og ikke på bureaukrati
  • genindføre forældrebestyrelser og elevråd på de enkelte skoler
  • styrke det faglige niveau og forankre dette i dannelse og kreativitet
  • renovere alle skoler, så børn og unge får de bedste fysiske rammer med klasseloft på 24 elever