Hurra for de modige, de hårdtarbejdende og de selvstændige
Kommunen har sammen med erhvervslivet udarbejdet en ny erhvervspolitik, der nu
for alvor skal føres ud i livet. For det er de lokale private virksomheder, der skaber
arbejdspladser, velstand og velfærd. Helsingør skal være en attraktiv erhvervskommune, der tiltrækker nye virksomheder, fastholder dem vi allerede har, og
opmuntrer iværksættere. Nye arbejdspladser og flere praktikpladser til de unge
giver liv i byen. Så lad os komme i gang.
Vi vil:
oprette et nyt Erhvervsudvalg i Byrådet
forbedre rammevilkårene for erhvervslivet gennem hurtigere sagsbehandling
og lavere erhvervsskatter
styrke dialog og konstruktivt samarbejde mellem erhvervsliv, politikerne
og embedsmænd
sikre, at det regionale erhvervshus er mere til stede i Helsingør Kommune,
så iværksættere får en hurtigere og mere relevant rådgivning
hjemtage Park & Vej, så kommunen selv kan sætte serviceniveauet og give
plads til, at vores lokale erhvervsliv byder ind på opgaverne
bygge videre på Helsingør Kommune som en unik oplevelsesdestination
ved at udvikle flere kulturelle oplevelser og dermed styrke detailhandel,
byliv og turisme
motivere flere unge til at påbegynde og færdiggøre en erhvervsfaglig
uddannelse.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter